Posts Tagged IT- og Telestyrelsen

Ny Telestatistik: Fortsat høj vækst i mobilt bredbånd

itstDanskerne fortsætter med at tage det mobile bredbånd til sig i stort omfang.

Ved årsskiftet havde 302.000 danskere en mobil bredbåndsforbindelse til deres computer. Et halvt år før var dette kun tilfældet for 208.000. Det svarer til en vækst på lidt over 45 procent på et halvt år. Hertil kommer alle dem, som har anvendt deres mobiltelefoner som bredbåndsforbindelse.

Til gengæld er væksten for faste bredbåndsforbindelser aftagende. Tilvæksten i faste bredbåndsabonnementer var i andet halvår 2008 på lidt under 23.000, mens den i første halvår 2008 var på lidt over 66.000.

Væksten i de traditionelle og mest udbredte bredbåndsteknologier som ADSL og kabelmodem er stort set stoppet. Til gengæld er det interessant at se, at næsten hele væksten på bredbåndsmarkedet nu ligger på de nye teknologier som fiber og mobilt bredbånd. Det viser at der er stort fokus på både hastighed og mobilitet. siger direktør i IT- og Telestyrelsen, Jørgen Abild Andersen.

Hastighederne på bredbåndsforbindelserne fortsætter også med at stige. I slutnin-gen af andet halvår 2008 havde mere end 70 procent af abonnementerne en downstreamhastighed på 4 Mbit/s eller mere. I første halvår 2008 var det kun tilfældet for lidt over halvdelen af de danske bredbåndsabonnementer.

Også upstreamshastighederne er øget. I slutningen af 2008 var det lidt mere end 30 procent af bredbåndabonnementerne, der havde en upstreamhastighed på mindst 1 Mbit/s. Et halvt år tidligere var andelen lidt over 20 procent.

Disse og andre udviklingstendenser på det danske telemarked er beskrevet i IT- og Telestyrelsens publikation ’Telestatistik - andet halvår 2008’, som styrelsen offentliggør i dag.

, , , , , , , , , , , , , ,

Ingen Kommentarer

IT- og Telestyrelsen sikrer bredbåndsselskabernes adgang til TDC’s net

itstIT- og Telestyrelsen skærper i en ny afgørelse kravene til TDC. Kravene skal sikre, at de mindre bredbåndsselskaber også fremover kan anvende TDC’s bredbåndsnet, og at de kan levere stadigt hurtigere bredbånd til forbrugerne.

IT- og Telestyrelsens afgørelse stiller en række nye krav til TDC, som modvirker, at opgraderingen af nettet forværrer konkurrencesituationen, herunder blandt andet:

-  At TDC skal leje fiberforbindelserne ud til de andre bredbåndsselskaber, så selskaberne i fremtiden også kan få deres trafik ud på internettet.

-  At TDC skal informere de andre bredbåndsselskaber om TDC’s planer for opgraderingen, så selskaberne i god tid kan planlægge ændringer i deres eget net.

-  At TDC først må nedlægge gamle kobberstrækninger efter en periode, så selskaberne har mulighed for at nå at omlægge deres forretning.

Baggrund

TDC ejer det landsdækkende kobbernet og er den eneste udbyder af de kobberlinjer, der forbinder bredbåndskunderne med internettet. IT- og Telestyrelsen har vurderet, at det er afgørende for konkurrencen på bredbåndsmarkedet, at de andre bredbåndsselskaber fortsat kan leje kobberlinjerne af TDC på regulerede vilkår og til regulerede priser.

Forbrugerne efterspørger hurtigere og hurtigere bredbånd. Det kræver, at TDC opgraderer bredbåndsnettet ved at gøre kobberlinjen til centralen kortere. Det betyder samtidig, at udstyret skal flyttes tættere på kunden, ligesom en del af strækningen skal udskiftes med fiber for at bredbåndstrafikken kan komme videre ud på internettet.

Opgraderingen betyder, at de selskaber, der bruger kobberlinjerne, skal foretage nogle betydelige investeringer. Det gør det svært for de mindre selskaber at konkurrere med TDC.

Afgørelsen over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked nr. 4) træder i kraft den 1. juli 2009.

Hele afgørelsen kan læses her.

, , , , ,

Ingen Kommentarer

Telia kan nu levere bredbåndstelefoni i hele landet

telia-bygning Fra i dag har alle danske husstande mulighed for adgang til bredbåndstelefoni hos Telia.

Forbrugerne har for alvor set fordelene, og telefoni via hjemmets bredbåndsforbindelse er i hastig vækst. Halvårsstatistikken for første halvår 2008 fra IT og Telestyrelsen viste, at 420.000 danskere er gået over til bredbåndstelefoni og det er en stigning på 36 pct. i antallet af bredbåndstelefoniabonnementer på kun ét enkelt år.

Telia lancerede bredbåndstelefoni i oktober sidste år – men indtil videre har selskabet kun haft mulighed for at tilbyde bredbåndstelefoni til 60 pct. af de danske hjem. Den virkelighed bliver med ét slag ændret fra i dag, hvor Telia kan nå det maksimale antal husstande i Danmark (98 %).

”Bredbåndstelefoni er helt klart et af markedets helt store vækstområder lige nu. Telia har i dag over 100.000 fastnettelefonikunder, som kan spare masser af penge på at skifte til bredbåndstelefoni. Derudover har vi også et konkurrencedygtigt tilbud til de øvrige 2,6 mio. abonnenter i Danmark, der fortsat har en dyr fastnettelefon,” siger Søren Krogh-Nielsen, Salg- og Marketingdirektør, Telias bredbåndsforretning.

En 10 Mbit bredbåndsforbindelse med Telia telefoni koster 299 kr./mdr. og 99 kr. i oprettelse. Taksten for at ringe er 16 øre/min. Hvis man ønsker ubegrænset forbrug til fastnetnumre i Danmark er prisen 358 kr./mdr. inklusive bredbåndsforbindelsen.

, , , , ,

Ingen Kommentarer