Posts Tagged Download
Ny Telestatistik: Fortsat høj vækst i mobilt bredbånd
Posted by Hans Peter Grøndal in Bredbånd, IT & Teknik, Netværk, Tele on 11. maj, 2009
Danskerne fortsætter med at tage det mobile bredbånd til sig i stort omfang.
Ved årsskiftet havde 302.000 danskere en mobil bredbåndsforbindelse til deres computer. Et halvt år før var dette kun tilfældet for 208.000. Det svarer til en vækst på lidt over 45 procent på et halvt år. Hertil kommer alle dem, som har anvendt deres mobiltelefoner som bredbåndsforbindelse.
Til gengæld er væksten for faste bredbåndsforbindelser aftagende. Tilvæksten i faste bredbåndsabonnementer var i andet halvår 2008 på lidt under 23.000, mens den i første halvår 2008 var på lidt over 66.000.
Væksten i de traditionelle og mest udbredte bredbåndsteknologier som ADSL og kabelmodem er stort set stoppet. Til gengæld er det interessant at se, at næsten hele væksten på bredbåndsmarkedet nu ligger på de nye teknologier som fiber og mobilt bredbånd. Det viser at der er stort fokus på både hastighed og mobilitet. siger direktør i IT- og Telestyrelsen, Jørgen Abild Andersen.
Hastighederne på bredbåndsforbindelserne fortsætter også med at stige. I slutnin-gen af andet halvår 2008 havde mere end 70 procent af abonnementerne en downstreamhastighed på 4 Mbit/s eller mere. I første halvår 2008 var det kun tilfældet for lidt over halvdelen af de danske bredbåndsabonnementer.
Også upstreamshastighederne er øget. I slutningen af 2008 var det lidt mere end 30 procent af bredbåndabonnementerne, der havde en upstreamhastighed på mindst 1 Mbit/s. Et halvt år tidligere var andelen lidt over 20 procent.
Disse og andre udviklingstendenser på det danske telemarked er beskrevet i IT- og Telestyrelsens publikation ’Telestatistik - andet halvår 2008’, som styrelsen offentliggør i dag.
Windows 7 Release Candidate 1 kan nu downloades
Posted by Hans Peter Grøndal in Software on 5. maj, 2009

Microsoft har som en del af ‘Customer Preview Program’ frigivet Windows 7 RC1.
Windows 7 RC1 32bit kan hentes ved at følge dette link: Windows 7 RC1 - 32bit link.
Windows 7 RC1 64bit kan hentes ved at følge dette link: Windows 7 RC1 - 64bit link.
Tilbagemeldingerne i diverse fora er overvejende positive. Det er dog vigtigt ikke at installere den ovenpå nogen af de tidligere beta-udgaver.
Se i øvrigt Microsofts release notes for installationsinformationer, nyheder og kendte fejl.
TDC: Danskerne downloader 2,4 sange i sekundet
Posted by Hans Peter Grøndal in Musik, Tele on 2. april, 2009
Musiktjenesten TDC PLAY og YouSee PLAY kan fejre sin 1 års fødselsdag. Og danskerne downloader og hører musik som aldrig før.
Siden TDC for et år siden introducerede ubegrænset download af musik til sine kunder, er det blevet til download af i alt 76 mio. sange. Det svarer til 2,4 sange i sekundet.
”Det har i nogle år stået klart, at pladebranchen skulle gøre noget særligt for at overleve dalende pladesalg og stigende piratdownload af musik. Med TDC PLAY og YouSee PLAY har vi tegnet en vej for fremtidens musikdistribution, og vores erfaringer er, at både pladebranchen, musikerne, kunderne og vi selv er meget tilfredse,” siger TDC’s musikchef, Mikael Jensen.
Tallene for salget af musik taler for sig selv. Samtidig med den store succes for det digitale download er salget af trykte cd’er faldet med 15 pct. fra 2007 til 2008. Der er med andre ord tale om en markant adfærdsændring i danskernes musikforbrug. Men hvis antallet af downloads regnes om til cd’er, er forbruget af musik faktisk ikke faldet. For mens der er solgt godt 1.300.000 færre cd’er i 2008 i forhold til 2007, er der altså i samme periode downloadet 76.000.000 sange fra TDC PLAY og YouSee PLAY, anslået 7.600.000 hele albums.
”Med 76 mio. downloads har danskerne taget konceptet til sig. Vi vil gerne bidrage til bidrag, at vi også i fremtiden får god musik fra musikere, der bliver betalt for deres arbejde,” slutter Mikael Jensen.
TDC: Kunderne ønsker sig pakker

TDC skifter bredbåndsstrategi og satser i fremtiden massivt på at sælge bredbånd som pakkeløsninger, hvor kunderne får tv, bredbånd og fastnettelefoni i én samlet pakke og med stor rabat. De første pakker, TDC HomeDuo og TDC HomeTrio, lanceres i dag.
“Vi undersøger løbende markedet, og ønskerne fra kunderne er nu helt éntydige: De ønsker enkelhed, de rette priser og overskuelighed. Kunderne foretrækker én leverandør til det hele, og det er det ønske, vi imødekommer med vores nye pakker,” siger koncerndirektør Carsten Dilling, TDC Fastnet Norden.
TDC HomeTrio-pakken består af et tv-abonnement med 27 digitale kanaler, internet-adgang med en hastighed på 5 eller 10 Mbit/s og fastnettelefon. Desuden indeholder pakken musiktjenesten TDC PLAY, mobilabonnement, mobilt bredbånd m.m.
“Det kan ikke gøres enklere. Vi kan fra den første dag tilbyde TDC HomeTrio til 90 pct. af samtlige danske husstande gennem det eksisterende telenet. Der skal ikke graves, lægges nye kabler eller investeres i nyt tv-apparat. Vi sender en tekniker, der sørger for montering og opsætning, og han kører ikke igen før, der er billeder på skærmen,” siger Carsten Dilling.
Lanceringen af TDC HomeTrio markerer et skifte i TDC’s bredbåndsstrategi. Hidtil har markedet været præget af konkurrencen på pris og hastighed, men fremover satser TDC på at distancere konkurrenterne ved at tilbyde pakker med attraktive indholdstjenester, som leveres via bredbåndsforbindelsen.
“Vi flytter fokus på bredbåndsmarkedet fra at være en kappestrid om prisen på simpel internetadgang. Kampen om bredbåndsmarkedet version 2.0 står mellem de udbydere, der kan tilbyde de bedste og mest attraktive indholdstjenester som del af et abonnement. Pakkerne gør, at vi som leverandør kan producere billigst og dermed har en meget attraktiv pris. Samtidig er vi klar til at tage ansvaret for, at kunden får en løsning med hastighed nok,” siger Carsten Dilling.
TDC lancerer også i dag TDC HomeDuo med 10 Mb/s bredbånd og telefoni til 299 kr.