Archive for category IT & Teknik
Viasat: Ny HD-kanal i TV3 familien fra næste år
Posted by Hans Peter Grøndal in TV on 12. maj, 2009
Danskerne kan begynde at glæde sig. Viasat og TV3 er i fuld gang med at planlægge en ny HD-kanal, der kommer til at levere samme populære underholdning, som de resterende kanaler i TV3-familien. Målsætningen er at lancere HD-kanalen inden for et år.
Mange spår HD som fremtidens TV, men udbuddet af danske kanaler i HD er stadig begrænset. Heldigvis er en ny dansk HD-kanal på vej, der ligesom de andre TV3-kanaler vil byde på underholdning i høj kvalitet: Sport med SAS-ligaen, UEFA Champions League, Europa League men også NFL. Dette suppleres med blandt andet film. Viasat vil samarbejde med både distributørerne af den kommende kanal og forbrugerne for at sikre, at den nye HD-kanal kommer til at levere det indhold, som efterspørges af markedet.
”Viasat tilbyder i dag fire HD-kanaler. Den femte kommer til november med DRs HD-kanal, og nu er vi i gang med at planlægge en TV3-kanal i HD. Viasats strategi på HD er netop at udbygge med kvalitetskanaler. Vi er meget bevidste om, at det ikke kan betale sig bare at fylde på med HD-kanaler for at øge antallet. Det er kun interessant, hvis underholdningen er i orden. Derfor vil vi også bruge tid på at undersøge, hvad forbrugerne efterspørger, inden vi lægger os fast på den nye HD-kanals indhold. Vi ved, at mange danskere har investeret i HD-Ready fladskærme, men de har ikke nødvendigvis adgang til HDTV. Hvis deres interesse for et HD-abonnement skal vækkes, så skal det selvfølgelig være med kanaler, de elsker at se,” siger administrerende direktør for Viasat, Kim Poder.
Selvom TV3 familiens nye HD-kanal først ser dagens lys til næste år, så kan det godt betale sig for mange danske TV-seere at overveje, om de gerne vil se HDTV. De danskere, som skal vælge et digitalt TV-signal, når det analoge TV-signal på det jordbaserede sendenet slukker d. 31. oktober, bør tage HD med i deres overvejelser.
”De TV-seere, som er berørte af, at det analoge TV-signal til stue- og tagantennen slukker, er forhåbentlig godt klar over, at de skal træffe et valg for at undgå at miste signalet. Men de skal gøre sig nogle overvejelser inden, og her bør HD være inde i billedet. Vælger de for eksempel en parabol-, kabel- eller en bredbånds-TV løsning, så er de HD- og fremtidssikret. Der er rigeligt med kapacitet på disse TV-platforme, hvilket betyder, at distributørerne kan tilbyde flere og flere HD-kanaler. Det gælder ikke alle platforme, og derfor skal man lige tænke sig om en ekstra gang, inden man vælger TV-løsning,” fortæller Kim Poder.
Den kommende HD-kanal fra TV3 vil være tilgængelig med en parabolløsning hos Viasat og blive tilbudt til Viasats samarbejdspartnere på kabel og via bredbånd (IP). Den nye kanal vil sammen med DRs kommende HD-kanal være tilgængelig med Viasats Bonus-pakke, som alle kunder har adgang til. Med en HD-boks får kunderne de to nye HD-kanaler gratis. I dag tilbyder Viasat TV2SPORT HD, TV1000 HD, National Geographic HD og MTVN HD.
Ny Telestatistik: Fortsat høj vækst i mobilt bredbånd
Posted by Hans Peter Grøndal in Bredbånd, IT & Teknik, Netværk, Tele on 11. maj, 2009
Danskerne fortsætter med at tage det mobile bredbånd til sig i stort omfang.
Ved årsskiftet havde 302.000 danskere en mobil bredbåndsforbindelse til deres computer. Et halvt år før var dette kun tilfældet for 208.000. Det svarer til en vækst på lidt over 45 procent på et halvt år. Hertil kommer alle dem, som har anvendt deres mobiltelefoner som bredbåndsforbindelse.
Til gengæld er væksten for faste bredbåndsforbindelser aftagende. Tilvæksten i faste bredbåndsabonnementer var i andet halvår 2008 på lidt under 23.000, mens den i første halvår 2008 var på lidt over 66.000.
Væksten i de traditionelle og mest udbredte bredbåndsteknologier som ADSL og kabelmodem er stort set stoppet. Til gengæld er det interessant at se, at næsten hele væksten på bredbåndsmarkedet nu ligger på de nye teknologier som fiber og mobilt bredbånd. Det viser at der er stort fokus på både hastighed og mobilitet. siger direktør i IT- og Telestyrelsen, Jørgen Abild Andersen.
Hastighederne på bredbåndsforbindelserne fortsætter også med at stige. I slutnin-gen af andet halvår 2008 havde mere end 70 procent af abonnementerne en downstreamhastighed på 4 Mbit/s eller mere. I første halvår 2008 var det kun tilfældet for lidt over halvdelen af de danske bredbåndsabonnementer.
Også upstreamshastighederne er øget. I slutningen af 2008 var det lidt mere end 30 procent af bredbåndabonnementerne, der havde en upstreamhastighed på mindst 1 Mbit/s. Et halvt år tidligere var andelen lidt over 20 procent.
Disse og andre udviklingstendenser på det danske telemarked er beskrevet i IT- og Telestyrelsens publikation ’Telestatistik - andet halvår 2008’, som styrelsen offentliggør i dag.
Windows 7 Release Candidate 1 kan nu downloades
Posted by Hans Peter Grøndal in Software on 5. maj, 2009

Microsoft har som en del af ‘Customer Preview Program’ frigivet Windows 7 RC1.
Windows 7 RC1 32bit kan hentes ved at følge dette link: Windows 7 RC1 - 32bit link.
Windows 7 RC1 64bit kan hentes ved at følge dette link: Windows 7 RC1 - 64bit link.
Tilbagemeldingerne i diverse fora er overvejende positive. Det er dog vigtigt ikke at installere den ovenpå nogen af de tidligere beta-udgaver.
Se i øvrigt Microsofts release notes for installationsinformationer, nyheder og kendte fejl.
Telenor køber BiBoB
Posted by Hans Peter Grøndal in Tele on 5. maj, 2009
Telenor har i dag købt mobilselskabet BiBoB for 93 mio. DKK og styrker derved sin position på det danske mobilmarked. Købet får ikke betydning for BiBoBs kunder eller medarbejdere, og BiBoB fortsætter som selvstændigt brand.
”BiBoB har på rekordtid skabt flotte resultater og opbygget en sund mobilforretning med 69.000 kunder. Vi vil fortsætte dette arbejde og bygge videre på BiBoB-brandet,” siger Henrik Clausen, adm. direktør i Telenor Danmark.
Med købet af BiBoB styrker Telenor sin position som en klar nummer to på det danske mobilmarked med en markedsandel på cirka 27 %.
”Telenor ønsker løbende at styrke sin position i Danmark og møde kunderne, hvor de er. Ambitionen om løbende at styrke vores markedsposition kan dels nås gennem organisk vækst, dels via opkøb. Vores køb af BiBoB i dag er et godt eksempel på det sidste,” fortsætter Henrik Clausen.
BiBoB fortsætter
BiBoB fortsætter som selvstændigt brand og får Sonofons wholesaledirektør, Allan Koch, som adm. direktør. Købet får hverken betydning for BiBoBs kunder eller medarbejdere, og kunderne vil således fortsat få gode produkter til konkurrencedygtige priser.
”Med BiBoB når vi en gruppe af kunder, der vil have rene mobilprodukter med en enkel prissætning og en let distributionsform via web. Det gør BiBoB til et godt supplement til resten af Telenor-familien, og derfor fortsætter BiBoB som selvstændigt brand,” siger Allan Koch.
Købet skal ikke godkendes af Konkurrencestyrelsen og træder derfor i kraft pr. dags dato.
BiBoB har i en periode solgt Mobilt Bredbånd fraTeleselskabet 3, forventningen er at BiBoB begynder at sælge moderselskabets Mobilt Bredbåndsprodukt.
Ekstra Bladet vil være mobilselskab
Posted by Hans Peter Grøndal in Tele on 4. maj, 2009
Ifølge Mobil.nu har Ekstra Bladet tænkt sig at springe ud som teleselskab onsdag den 13. maj.
Shell tankstationerne skulle efter sigende få startpakker med 100 minutters taletid og 100 SMS-beskeder inkluderet.
Læser man Mobilsiden, lancere Ekstra Bladets to abonnementer. Det ene indeholder 99 minutter og 99 SMS-beskeder til 69 kr. pr. md.
Det andet abonnement indeholder 289 minutter og 289 SMS-beskeder til 199 kr. Begge abonnementer har en opkaldsafgift på 25 øre og data koster 4 kr. på MB. I øvrigt er abonnementerne sekundtakseret.
Mobilsiden har en sammenligning, af de nye abonnementer med nogle af konkurrenternes. Ifølge Mobilsiden er der ikke meget at komme efter, Ekstra Bladet bliver således slået på prisen af flere af de etablerede lavprisselskaber.
Hvordan den selverklærede “Forbrugernes vagthund nr. 1″ vil varetage rollen som vagthund, nu hvor de også sælger teleprodukter bliver spændende at følge.
IT- og Telestyrelsen sikrer bredbåndsselskabernes adgang til TDC’s net
Posted by Hans Peter Grøndal in Bredbånd, Netværk, Tele on 4. maj, 2009
IT- og Telestyrelsen skærper i en ny afgørelse kravene til TDC. Kravene skal sikre, at de mindre bredbåndsselskaber også fremover kan anvende TDC’s bredbåndsnet, og at de kan levere stadigt hurtigere bredbånd til forbrugerne.
IT- og Telestyrelsens afgørelse stiller en række nye krav til TDC, som modvirker, at opgraderingen af nettet forværrer konkurrencesituationen, herunder blandt andet:
- At TDC skal leje fiberforbindelserne ud til de andre bredbåndsselskaber, så selskaberne i fremtiden også kan få deres trafik ud på internettet.
- At TDC skal informere de andre bredbåndsselskaber om TDC’s planer for opgraderingen, så selskaberne i god tid kan planlægge ændringer i deres eget net.
- At TDC først må nedlægge gamle kobberstrækninger efter en periode, så selskaberne har mulighed for at nå at omlægge deres forretning.
Baggrund
TDC ejer det landsdækkende kobbernet og er den eneste udbyder af de kobberlinjer, der forbinder bredbåndskunderne med internettet. IT- og Telestyrelsen har vurderet, at det er afgørende for konkurrencen på bredbåndsmarkedet, at de andre bredbåndsselskaber fortsat kan leje kobberlinjerne af TDC på regulerede vilkår og til regulerede priser.
Forbrugerne efterspørger hurtigere og hurtigere bredbånd. Det kræver, at TDC opgraderer bredbåndsnettet ved at gøre kobberlinjen til centralen kortere. Det betyder samtidig, at udstyret skal flyttes tættere på kunden, ligesom en del af strækningen skal udskiftes med fiber for at bredbåndstrafikken kan komme videre ud på internettet.
Opgraderingen betyder, at de selskaber, der bruger kobberlinjerne, skal foretage nogle betydelige investeringer. Det gør det svært for de mindre selskaber at konkurrere med TDC.
Afgørelsen over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked nr. 4) træder i kraft den 1. juli 2009.
TDC giver 3 kamp på gratis tale
Posted by Hans Peter Grøndal in IT & Teknik, Tele on 4. maj, 2009

I dag den 4. maj introducerer TDC tillægsproduktet ‘TDC til TDC’. Produktet gør det gratis at tale med andre TDC mobilkunder.
Produktet koster i en introduktionsperiode blot 29 kr., herefter er prisen 49 kr. Til sammenligning koster 3’s ‘0 på 3′ 69 kr. Hos TDC kan man ring gratis til 1,7 mio. kunder mod 3’s ca. 350.000 kunder.
TDC til TDC kan allerede fra i dag tilvælges følgende abonnementer: MaxOne, MaxSMS+, MaxSMSLive, Only99/199, Simply og Click.
Senere på måneden vil Duét-kunder også få muligheden. Abonnementer MaxFree, MaxTale og Duét Døgn kan ikke tilvælge produktet.
TDC til TDC har heller ikke nogen opkaldsafgift. Se i øvrigt TDC.dk for øvrige vilkår.
Boxer nu i København
Posted by Hans Peter Grøndal in TV on 1. maj, 2009
Luften over hele Storkøbenhavn og store dele af Sjælland har i dag torsdag fået helt nyt liv - fra Helsingør i nord, til Roskilde i Vest og Køge i syd. Boxer TV har åbnet sit digitale tv-sendenet, der transmitterer en stribe af de mest populære danske og internationale tv-kanaler. Der sendes fra tv-senderne i Gladsaxe og telefonhuset på Borups Allé, som man skal rette sin antenne imod for at modtage.
Med åbningen kan 800.000 tv-seere i og omkring hovedstaden for første gang nogensinde modtage tv-kanalerne TV 2 NEWS, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 FILM, Kanal 4, Kanal 5, 6′eren, Discovery Channel og Animal Planet i digital kvalitet - med en ganske almindelig tag- eller stueantenne. Flere kommer til den 1. november. Adgangen til tv-kanalerne kræver et Boxer-abonnement, og man kan med samme antenne i forvejen helt gratis modtage DR1, DR2, DR Update og TV 2.
- Vi er meget glade for at starte i og omkring hovedstaden. Åbningen i København betyder, at rigtig mange mennesker for første gang får en reel valgmulighed til den tv-løsning, de har i dag, siger adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV.
Boxers tv-pakke fjerner samtidig én gang for alle risikoen for sort skærm, når det analoge tv-signal til antenner slukkes den 1. november og erstattes med et digitalt signal. Man skal end ikke udskifte sit fjernsyn, men kan nøjes med en Boxer-godkendt digital modtagerboks, hvis man har et billedrørs-fjernsyn eller en lidt ældre fladskærm.
Boksen giver Boxer gratis med i handlen, hvis man tegner sig for et 12 måneders abonnement på tv-pakken Boxer INTRO med ovennævnte tv-kanaler. Og boksen er altså samtidig det, der skal til for at undgå den sorte skærm fra november. Er man den lykkelige ejer af et nyere Boxer-godkendt fladskærms-apparat med MPEG4-teknologien, er man allerede sikret og kan med et simpelt tv-modul - Boxer TV-modul - umiddelbart modtage alle Boxers kanaler som Boxer-kunde.
I sidste uge samlede Boxer 250 radio- og tv-forhandlere fra Storkøbenhavn og omegn for at ruste dem til på bedste vis at kunne rådgive og vejlede kunderne. Boxer kan købes hos alle de kendte kæder foruden en stribe uafhængige lokale forhandlere. Prisen for Boxers tv-pakke er 119 kr. om måneden + et distributionsgebyr på 65 kr. månedligt.
3 i markant fremgang i det forløbne år
Posted by Hans Peter Grøndal in Tele on 1. maj, 2009
En kundetilvækst på 17 procent i 2008 betyder, at 3 Group ved udgangen af året havde hele 20,7 mio. mobilkunder på sine 10 markeder. Det viser årsregnskabet fra det Hongkong baserede selskab Hutchison Whampoa, som står bag 3 Group og ejer 3 Skandinavien sammen med svenske Investor AB.
Globalt nåede 3 Group tocifrede vækstrater på de fleste markeder i 2008 med en gennemsnitlig vækst på 17 procent i kundebasen. Også 3 Skandinavien, som består af 3 i Danmark og Sverige, stormede frem og har fortsat væksten i 2009, hvor den skandinaviske del af 3 Group nåede 1,293 mio. kunder den 25. marts 2009. Det mobile bredbånd bidrog markant til væksten i 3 Group med en stigning i kundebasen på hele 305 procent. Det betyder, at 2,5 mio. mennesker nu går på nettet via en mobil bredbåndsforbindelse fra 3.
I 2008 omsatte 3 Group for HKD 60,3 mia. (ca. DKK 42,8 mia.) og selskabets driftsresultat før finansielle udgifter (EBITDA) blev forbedret med 25 procent fra HKD 12,6 mia. (ca. DKK 8,9 mia.) til HKD i 2007 til HKD15,8 mia. (ca. DKK 11,1 mia.) i 2008. Den gennemsnitlige omsætning pr. bruger (ARPU) faldt med 16 procent gennem 2008. Det skyldes dels, at antallet af mobile bredbåndskunder stiger, dels 3’s initiativer til at nedbringe priserne på international roaming.
”For 3 i Danmark er det en afgørende fordel at være en del af en global familie. Det giver os et fundament, som både gør det muligt for os at høste stordriftsfordele og drive et mere effektivt teleselskab, og så betyder det, at vi kan tilbyde vores kunder produkter med en global rækkevidde, som ingen andre teleselskaber tilbyder,” siger Morten Christiansen, CEO for 3 Danmark.
Foruden aktiviteterne i Danmark og Sverige i 3 Skandinavien er 3 Group aktiv som 3G mobiloperatør i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Det giver en række unikke fordele for 3’s kunder i Danmark, fordi selskabet har åbnet sit globale 3G-netværk for sine mobilkunder – og giver mulighed for fri telefoni på tværs af landegrænser, tidszoner og flere kontinenter.
3 Danmarks årsregnskab for 2008 forventes offentliggjort i juni.
dfkjdkjfsalk
Posted by Hans Peter Grøndal in Software on 1. maj, 2009

øasdæfa øasdjæ asdj sd æljkd æsas sakslejroqw xø wewewl ewek fwelkj wøejf aæklwejf sdaækdjf asdkjfqweæoif æqwefj sdæqwef æke fqweæjhf æeijf asælkeru fasældk åoweifj wqkejhfsdi fefæwedf qweæøflkjqæefj lsdkrjeif æalkjf erif aækjg dæajf æowerf sdælkeuf s æogfkmjfj æawldkue fælaskdjf qæwokf ikfj dsdæquwe fkejrwe apfio4 fe wefhæeohfjkwehfjqlwekj ejeh ewkej ekwjh flkejhf qæklwe hewhl qehrfe wfqwehlhwe fqwehf qklwe fwehqfk jqwlekfh flqwkeyhrf qlwekjhr weqlæyr fqlwekjh qæ.
srjtgsklædfjg repjgf sæljwer ælerkjf a akejf æa æqa f øaopef øaslædk qøåwepf aæls dføqweopifj øqa sdfølæwekjf øas df æøwefj aøws ekjf ewq æøweru qøweeouwf wqøæoeu f øweopf øqa jmwefpweioj fqwæwo fq.